Luka Holmegaard





HAVET I MUNDEN
Digte
Gutkind, 2023
3. oplag

*

"På vej tilbage til huset spørger E, hvordan det føles at bade. Om jeg er nervøs, selvbevidst. Jeg siger nej, siger: Jeg har det som om min krop er fyldt med lys."
– Fra Havet i munden

Digte om to kropslige oplevelser, der på én gang er komplekse, overvældende, enkle og altomvæltende – at bade i havet og at begynde at tage hormonet testosteron.

Bogen følger et jeg gennem en række af kropslige forandringer og badeture. Havet er hårdt, koldt, blødt, skinnende og fuldt af andre badegæster, kroppen vil alt muligt, stemmen er i overgang. Præmisserne for sproget, talens og kroppens væren i verden ændrer sig og må genforhandles. Hvordan taler man med en knækket stemme?

*

Pressen skrev: 

Politiken (fem hjerter)
"Sjov på en superkvik måde og sexet på en nærmest hvalpet facon ... Luka Holmegaard skriver med glasklar sproglig præcision om at gå i forbindelse med sin omverden, om queer nydelse og havbade ... Her er så mange gode og groteske sætninger om dating ... Det er ikke enkelt at skrive om smerte og nydelse på en måde, der rører læseren over hele kroppen på én gang, men det er lige lykkedes Luka Holmegaard."
- Ida Dybdahl

Information
"Luka Holmegaard skriver med smittende stemning af en diskret glødende lykke ... Også i disse digte kredser hen på en virkelig fin måde om drivende, langsomme dage med venner, om at date og hænge ud ... Litterært set kan alt det kun lade sig gøre, fordi Luka Holmegaard helt ubesværet skriver fantastiske sætninger. Hen er en af sin generations vigtige prosastilister."
- Tue Andersen Nexø

Kristeligt Dagblad
"En personlig samling, der falder som florlette manna fra himlen ned i tidens bulderkogende kønspolitiske jerngryde ... insisterer på de langsomme, åbne og præcise sproglige ophold i tilværelsen ... Havet i mundener på ingen måde en lidelsesfortælling. Tværtimod er der igen og igen en forunderlig følelse af rislende ro på færde, der også kan slå over i nærmest lysende ekstase."
- Martin Rohr Gregersen

Søndag
"Der er en utrolig fin forsigtighed i Luka Holmegaards nye digtsamling Havet i munden... Badescenerne er som en række små flimrende perler, der tegner et billede af, hvordan det er at dele et hav og en offentlighed med andre mennesker, når man som jeget i digtene er ny i sin krop, og Luka Holmegaards billede af den transformation er både elegant og nænsomt."
- Anna Møller

Litteratouren
"Det er komplekse følelser Luka Holmegaard har evnet at beskrive, hvorfor Holmegaard har begået en genistreg af en digtsamling."

Litteraturnu
"Jeg finder mig som læser til rette i rytmen. Der dvæles ved detaljer og gøres skarpt formulerede observationer, og jeg lulles langsomt ind i stemmen."

Litteraturdk
"Der er noget meget moderne over Holmegaards skrift, det er noget med den sassy humor sammen med alvoren, ingen smartass ironi; bare varm humor og ømhed."